OPEN Cycle - Made in freedom

OPEN Cycle - Made in freedom

Et af de sidste 10 års mest omtalte og respekterede mærker, nu hos Life On Two Wheels.

Vi er mega stolte af at præsentere OPEN Cycle! Som én af kun to forhandlere i Danmark, kan vi nu tilbyde de fantastiske gravelbike og landevejs rammekit, fra det Schweiziske firma med branchelegenden Gerard Vroomen (fhv. BMC og Cervelo) i spidsen.

OPEN har med deres U.P. og den yderligere vægtoptimerede U.P.PER. gravelrammer sat nye standarder for anvendelighed, køreegenskaber og ikke mindst ansvarlig produktion.
I stedet for konstant at pumpe nye modeller ud, har OPEN valgt at insistere på at udvikle i deres eget tempo, og ikke mindst prøve at gøre sig fri af cykelbranchens faldgruber og pres. Derfor "Made in freedom". Produktionen foregår hos Carbon Team i Portugal, på en topmoderne fabrik, så OPEN selv har mulighed for grundig kvalitetskontrol, og optimering af produktion.


Vi synes deres værdier taler til os på en god måde, og når så produkterne ligger i den absolutte elite i forhold til performance, aerodynamik, komfort og anvendelighed... Behøver vi sige mere?

De helt nye modeller omfatter 2.0 versioner af deres kendte UP, UPPER og WIDE rammer. Altså ingen revolution, men sensibel evolution.

  • Mere aero
  • Mere komfort
  • Mere integration
  • Mere dækfrigang (WIDE helt op til 700x66 mm)

Vi kan tilbyde rammekits løst (ramme, forgaffel, og i nogle tilfælde cockpit), eller komplette cykler bygget op med OPEN's egne build kits med SRAM Force eller Red XPLR AXS og Zipp 303 hjulsæt. Du kan også bestille fuld custom byg. Kontakt os og hør mere.

Vi kan bygge din drømme gravelbike, uanset om du aspirerer til en topplacering i næste års Traka, om du skal save gutterne midt over på lørdag, eller planlægger dit næste ekstreme bikepacking eventyr. Og alt derimellem.

Med forskellige forgafler, kan UP og UPPER 2.0 opsættes som du ønsker det. Enten full-on aero, eller med det geniale, integrerede og ultralette Adventure monteringssystem til bagage. Det nye OPEN BAR integrerede styr/frempind kommer i hele 10 størrelser, og har indbygget 4 frempindslængder i hver, så der er noget der passer til ALLE.

Og så er der lige designet! Fuld integration, hvor der er tænkt over alle de små, usynlige detaljer. Smukt forarbejdede rammer, der sågar kan stå rå og ulakerede, så du kan se det perfekte carbon layup. Aerodynamisk optimeret, også i forhold til dækstørrelser og anvendelsesområde. Smukt, enkelt, og alligevel high-end avanceret. 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.